Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark”
”De centrale elementer er:
- Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv
- Dannelse og børneperspektiv: Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse
- Leg: Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud
- Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter, udforskning og ved at blive udfordret
- Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for
- Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring
- Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring
- Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter
- Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.